Kettys solæg
Den sønderjyske påsketradition, Solæg, er en klassiker du ikke må snyde dig selv for. Derfor får du herunder Kettys opskrift, så du kan gøre hende kunsten efter hele året rundt.
OBS: Æggene skal laves minimum 2-3 dage, før de skal bruges.
Her er opskriften på Kettys hjemmelavede solæg:
- 20 æg (gerne små eller medium)
- Skallerne af 2 løg
- 8 spsk. salt
- 2 liter vand
Tilberedning:
- Kog æggene i min. 30-40 min.
- Lad æggene køle lidt af, og knus herefter skallen (så det flotte marmor-mønster kan dannes).
- Kog vandet op med salt og løgskaller, som giver den gode farve til mønsteret.
- Lad lagen køle lidt af, og hæld den over æggene – lagen skal dække æggene.
- Æggene skal stå i minimum 2-3 dage, før de kan serveres. De kan holde sig i 2-3 uger.