Grønne tiltag
For os er mad mere end benzin til kroppen. Det er passion i store portioner. Det er krydderi på tilværelsen, selskabelighed og kærlighed til go’ smag i store mængder. Men vi har en udfordring; klimaet er ved at brænde på.
Ligesom alle andre virksomheder har vi et ansvar for at tænke grønnere.
Vi kan ikke erstatte ko med kål. Men vi gør rigtig meget andet, for at bevare livsappetitten og den gode smag i munden.
Vi giver endeskiven en chance mere!
Fra overskudsbrød i buffeten til croutoner i din salat.
Ja, den er go’ nok. Vi bruger brødrester til at lave lækre croutoner med. Brødet får en ekstra chance, når vi skærer det i tern, vender det i rapsolie og groft salt og gør det knase-klar i ovnen. Lidt sprødt til salaten har nemlig aldrig skadet – og så undgår vi madspild. Lækkert, ik’?
Go’ mad – endnu mere go’ smag i munden
Hos Flammen laver vi simreretter, som vores bedsteforældre lavede dem – med kød så mørt at man kan tygge det med øjenbrynene.
Kødet i simreretterne er taget direkte fra vores grillbuffet. Vi bruger nemlig det, der er i overskud. Så får vi både lækkert, mørt og velsmagende kød i simreretterne, og vi undgår madspild.
Så smut forbi en af vores simreretter næste gang, du er i buffeten, og hjælp os med at undgå madspild. Vi lover, at vores udgaver vil gøre din bedstemor stolt – og din mave glad.
Spis kylling med hjertet 🐔❤️❤️
I samarbejde med ROSE kylling, har vi fået dansk velfærdskylling på grillen.
Hos Flammen arbejder vi nemlig kontinuerligt på at inkorporere produkter med høj dyrevældfærd, derfor har vi nu også velfærdskylling i vores sortiment. De 2 hjerter indikerer at kyllingen er af en langsomt voksende race, har mere plads at gå på, har udearealer at bevæge sig på og får en bestemt type grovfoder.
Kyllingerne fra ROSE er fra danske æg, bliver udruget på et dansk rugeri, opdrættes hos danske kyllingeproducenter og slagtes på et dansk slagteri. Velfærdsmærket er statskontrolleret af Fødevarestyrelsen og gives kun til de kyllingeproducenter, som opfylder de strenge krav til dyrevældfærd.
Nyd enten vores smoked BBQ hotwings fra grillen eller vores saftige kyllingelår med BBQ & sesam med 2-hjerter. Spis kylling med hjertet, de er både gode for dine smagsløg og din samvittighed.
Vi går ind for genbrug, grønt og godt, igen og igen og …
Hver dag modtager vi en masse varer pakket ind i pap. Vi sorterer og sender til genbrug, så det kan blive til ny emballage.
Hver dag modtager vi en masse varer pakket ind i pap. Vi sorterer og sender til genbrug, så det kan blive til ny emballage.
Hver dag modtager vi…ej, du er nok med nu, ik’?
Vores madrester bliver til biogas
Kører du på fritureolie fra Flammen? Eller bliver dit hus varmet op med vores madrester?
Selvom vi forsøger at tilpasse vores buffet til mængden af gæster, kan vi ikke undgå, at der er mad til overs sidst på aftenen.
De rester, vi ikke kan bruge i simreretter, til croutoner eller pestoer, sørger vi for at sende til genanvendelse. Noget bliver omdannet til grøn energi, for eksempel el og varme, andet bliver forarbejdet til biodiesel.
Det er bare ét af vores bidrag til den grønne omstilling.
Kaffe med omsorg og godt for miljøet
Flammens kaffe er økologisk og Rainforest Alliance-certificeret – har du smagt den?
Det er den italienske Lavazza-familie, der sørger for, at du kan slutte din aften på Flammen med en god kop kaffe. Familien har stort fokus på bæredygtighed, så kaffen er ikke kun velsmagende – du kan også nyde den med god samvittighed.
Prøv den næste gang, du besøger os – vi glæder os til at servere den for dig.
Skål for dansk vand på bordene!
Man skal ikke gå over åen for at hente vand – slet ikke, når vi har verdens bedste og reneste vand herhjemme.
Så når du spiser på Flammen, står der dejlig dansk vand på bordene. Vi har filtreret vandet, i vores eget anlæg, og kølet det ned, så du kan nyde dansk vand – med god samvittighed. Det smager altså bare en slurk bedre.
Skål og velbekomme.
Fra salatbaren til smagfulde pestoer
Meget mindre madspild.
Når vi har overskud fra vores lækre salatbar (der i øvrigt indeholder over 50 forskellige varianter), bruger vi det meste til at lave lækre, smagfulde pestoer.
Pesto gør sig godt på vores lækre brød, som dip til kartofler eller som lækkert tilbehør til vores store udvalg i grillbuffeten.
Det er mums og mindre madspild på én og samme tid.
Vi er orange, men også grønne!
Derfor redder vi overskudsmad sammen med Too Good To Go.
Har du hørt om vores samarbejde med Too Good To Go?
Hver aften pakker vi lykkebokse med den mad, der ikke kan genanvendes. Lykkeboksene kan du købe i madspildsappen Too Good To Go og hente i din nærmeste Flammen-restaurant op til en time før lukketid.
Du får altså vores lækre mad med hjem til en god pris – og hjælper samtidig med at minimere madspild.
Det er win-win – og så føles det godt i maven.
Omtanke i, under og efter aftensmaden
Tag din takeaway med hjem med god samvittighed.
Når vi sender en lækker portion take-away ud af døren, gør vi det i bionedbrydeligt emballage og med bionedbrydeligt service og genbrugsbeholdere.
Mad til alle, men mindre madspild!
Du skal gerne gå mæt og glad hjem fra en tur på Flammen. Vi er stolte af vores grillbuffet og vores lækre salatbar, hvor der er mad nok til, at du kan knappe den øverste bukseknap op.
Men vi gør også, hvad vi kan, for at minimere madspild. Vi laver brød om til croutoner, bruger kød i simreretter og laver pesto af salatrester.
Du kan også hjælpe. Bestil bord, så vi ved, hvor mange, vi skal lave mad til. Vi sørger for, der er nok til alle – og undgår samtidig madspild. Smart, ik’.
Vi ses på Flammen.